DR's OL tv-værter er klar

DR sender døgnet rundt fra det olympiske brændpunkt i London, når OL går løs om nogle uger.

De fire tv-værter, der skal følge slagets gang, er Ulla Essendrop, Sisse Fisker, Peter Møller og Kim Bildsøe Lassen. De ser frem til at komme helt tæt på de danske atleter og følge deres kamp for guld til Danmark.

”Jeg glæder mig til at interviewe en masse danske sportsfolk, der har brugt mange år af deres liv på at nå til netop denne konkurrence. Og forhåbentlig skal jeg ønske mange tillykke med deres medalje. Jeg har ikke før været til et OL, så jeg ser frem til at mærke den specielle, olympiske ånd og til at rapportere fra badmintonarenaen, atletik- og svømmestadion”, siger Sisse Fisker.

Ligesom Sisse Fisker er det for Ulla Essendrop første gang, hun er med til en OL-dækning: ”Jeg er meget stolt over at være med, når vi skal følge atleterne og begivenhederne på allernærmeste hold." 

"For mit vedkomende venter jeg, at London som OL-by bliver en fascinerende oplevelse. Og så er atletik jo altid en interessant sportsgren i OL-sammenhænge", udtaler Kim Bildsøe Lassen.

Peter Møller deltog selv i OL i Barcelona 1992:

”Jeg ser frem til at opleve nogle af Danmarks og verdens bedste idrætsudøvere på tætteste hold. Som tidligere professionel fodboldspiller ved jeg, hvad der kræves for at nå helt til top. Det bliver derfor rasende interessant at se, hvem der topper i London”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også