Udenrigsministeriet afviser censur-anklager

Det danske udenrigsministerium er blevet anklaget for censur, efter den Kina-kritiske tv-station NTD ikke fik presse-akkreditering til det kinesiske statsbesøg.

Det danske udenrigsministerium er blevet anklaget for censur, efter den Kina-kritiske tv-station NTD ikke fik presse-akkreditering til det kinesiske statsbesøg.

Jyllands-Posten har bragt flere historier om sagen og offentliggjort en lydfil med en telefonsamtale, hvor repræsentanten fra NTD får at vide af Udenrigsministeriets internationale pressecenter, at Kina selv håndterer akkrediteringen.

I dag afviser Udenrigsministeriet alle anklager om censur eller kompromittering af pressefriheden.

"Nej, under ingen omstændigheder, det ville vi aldrig gøre. Tværtimod arbejder vi faktisk for at fremme pressefriheden både i Danmark og i udlandet,« siger ambassadør for public diplomacy Kalvs A. Holm til Jyllands-Posten.

New York-baseret medie
De kinesiske myndigheder håndterer selv pressen for kinesiske medier. Men NTD sender fra New York, og derfor bør det aufhængige medie ikke akkrediteres af det kinesiske styre, mener selskabet. 

»Forklaringen hos det internationale pressecenter i København, IPC, var, at vi var et kinesisk medie, og derfor skulle vores ansøgning behandles af kineserne. Men vi har hovedsæde i New York,« fortæller Carole Caulier Gustavsson fra NTD Television til Jyllands-Posten.

I lydfilen, som JP har offentliggjort, forsøger NTD at forklare pressekontoret, at det ikke er et kinesisk medie, og at Kina-kritiske, internationale medier bør have adgang til begivenheden.
Svaret fra pressetjenesten er, at NTD betragtes som kinesisk medie.

DJ: Dybt dybt problematisk
Dansk Journalistforbund har meldt ud, at man finder sagen meget kritisabel.

»Det er dyb dybt problematisk, at NTD Television ikke har kunnet dække det kinesiske besøg på dansk grund. Det lugter af blacklisting af et kritisk medie, og det er helt uhørt på dansk grund. Jeg forventer en forklaring på forløbet, og en uforbeholden undskyldning til NTD Television fra Udenrigsministeriet,« siger Mogens Blicher Bjerregård til Journalistforbundets egen hjemmeside.

Se NTD's egen version af sagen med transkribering af telefonsamtalen her.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også