Strøm: 'Dallas' skal gå fra stum- til talefilm

I 1978 var den nyskabende - i dag kan resultatet blive gabende gammeldags. Tv-serien Dallas, der fra Southfork-ranchen satte scenen for den moderne tv-serie, vender tilbage til de amerikanske tv-skærme i aften på tv-kanalen TNT i 10 nye afsnit. Og den øvelse kan vise sig særdeles svær for familien Ewing efter mere end to årtier med en rivende tv-udvikling, mener TV 2's programdirektør Palle Strøm.

I 1978 var den nyskabende - i dag kan resultatet blive gabende gammeldags. Tv-serien Dallas, der fra Southfork-ranchen satte scenen for den moderne tv-serie, vender tilbage til de amerikanske tv-skærme i aften på tv-kanalen TNT i 10 nye afsnit.

Og den øvelse kan vise sig særdeles svær for familien Ewing efter mere end to årtier med en rivende tv-udvikling, mener TV 2's programdirektør Palle Strøm.

"Lige som med alle andre remakes kan det gå begge veje med Dallas. Remakes fungerer generelt bedst i filmsammenhæng, det har vi set med film som Star Wars og Sherlock Holmes, men det er sværere med tv-serier. Beverly Hills 90210 prøvede med de gamle skuespillere, og vi sendte selv serien, men ikke den gjorde sig ikke voldsomt godt," siger Palle Strøm.

"Dallas skal kunne stå på egne ben for nye generationer, der ikke som os andre er vokset op med serien. Det afgørende er, om den holder set med nutidens øjne. Det eneste, den har med sig i bagagen, er, at folk vil være nysgerrige efter at se først afsnit, men så falder temperaturen også derfra, hvis serien ikke fanger," siger Palle Strøm, der peger på, at mens Dallas havde tv-serie-scenen for sig selv og kunne sætte standarden selv, ser billedet anderledes ud i dag, hvor genren har taget kvantespring dramaturgisk og teknisk med serier som 'Sopranos', 'West Wing' og 'Mad Men'.

"Verden har udviklet sig radikalt på tv-seriefronten, siden Dallas stoppede, og er nærmest gået fra stumfilm til talefilm. Tv-serier er i dag noget af det fremmeste, der findes inden for kreativ historiefortælling, og Dallas skal virkelig genopfinde sig selv for at kunne gøre sig. Ellers risikerer den at ramme ind i noget, der vil være ubegribeligt gammeldags at se på," siger Palle Strøm, der endnu ikke er klar over, om TV 2 får mulighed for at vise serien. Det afhænger i første omgang af, om TV 2 har salgsaftaler med det selskab, der står for distributionen og salget - dernæst af TV 2's vurdering af serien. Ifølge Politiken.dk vil svensk TV4 sende serien til efteråret. Se sneakpeak af serien hos TNT her.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også