Halvanden million så Danmark overraske

Danmarks overraskende EM-succes mod Holland blev lørdag set af i alt 1.490.000 seere. Der var 1.281.000 til 1. halvleg og 1.689.000 til 2. halvleg.
Per Fanefjord Laursen

Danmarks overraskende EM-succes mod Holland blev lørdag set af i alt 1.490.000 seere. Der var 1.281.000 til 1. halvleg og 1.689.000 til 2. halvleg.

Til sammenligning tiltrak Danmarks åbningskamp, også mod Holland, til VM i 2010 ca. én mio. seere, men den lå også en mandag eftermiddag.

“Det var måske lidt skuffende, at der en småkølig lørdag aften "kun" var 1,5 mio., der så Danmark. Den afgørende kvalifikationskamp mod Portugal trak f.eks. ca. 1,75 mio. seere; samme niveau som til Danmark-Japan VM-kampen i 2010,” siger Broadcast Manager Jakob Olsen, IUM, og minder om, at den enorme samsening, der er til disse kampe, ikke bliver registreret af Gallup - f.eks. på storskærme.

“Set i lyset af forventningerne til EM er tallet nu ganske pænt. Jeg tror mange fodbold light-users har holdt sig væk, fordi optimismen var lille op til EM. Men det kan jo ændre sig nu,” siger Broadcast Director Flemming Jensen, MEC,

De seks afviklede EM kampe på DR1 og TV 2 i weekenden holdt i snit 900.000 seere, hvilket er et ganske et nydeligt niveau, mener MEC.

“Danmarks medvind løftede med et slag hele turneringen for mange seere,” siger Flemming Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også