Sportssommer skal lokke brugere fra 3G til 4G

Danske mediebrugere vil gerne se EM i fodbold, OL og Tour de France på togstationen, på jobbet eller stranden via mobilt bredbånd, men de er ikke helt klar. Der rummer et salgpotentiale, vurderer Telia, som skal udnyttes op til den store sportssommer.
Per Fanefjord Laursen

Danske mediebrugere vil gerne se EM i fodbold, OL og Tour de France på togstationen, på jobbet eller stranden via mobilt bredbånd, men de er ikke helt klar.

Der rummer et salgpotentiale, vurderer Telia, som skal udnyttes op til den store sportssommer.

34 procent af danskerne drømmer om at kunne streame sommerens tre store sportsbegivenheder på sin bærbare computer, iPad eller tablet-PC. For mændenes vedkommende gælder det endda næsten halvdelen (47 pct.) af alle over 18 år, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, udført for Telia.

For lav hastighed
Drømmen om streamet EM, OL og Touren har dog visse forhindringer. Først og fremmest hastigheden på de mobile modemmer. 18 procent af de adspurgte svarer, at deres mobile internetadgang er for langsom til streaming af levende billeder.

Derudover har 29 procent slet ikke mobilt bredbånd på deres laptop.

Telia har undersøgt brugerinteressen som afsæt for en sommerkampagne, der skal få brugerne til at skifte fra 3G til 4G.
Med det nye 4G-netværk vil man ifølge Telia kunne opnå datahastigheder, der er op til 10 gange hurtigere end det eksisterende 3G-netværk.

Telia oplyser, at man dækker flere end 120 byer og 75 pct. af befolkningen med 4G-signalet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også