Daniel Agger vil trække Viasat i retten

Danmarks landsholdskaptajn Daniel Agger trækker Viasat i retten. Han er vred over en reklame, han ufrivilligt var med i, som kørte på TV3-kanalerne ved juletid. Reklamen var for bettingselskabet Bet24, der på det tidspunkt var ejet af Viasats moderselskab MTG. “Bet24 havde været en tur i Liverpool, og i reklamen har de så mig og vores trænere i billedet i nogle sekunder. Men det vil de ikke indrømme," siger Daniel Agger til BT.
Per Fanefjord Laursen

Danmarks landsholdskaptajn Daniel Agger trækker Viasat i retten.

Han er vred over en reklame, han ufrivilligt var med i, som kørte på TV3-kanalerne ved juletid. Reklamen var for bettingselskabet Bet24, der på det tidspunkt var ejet af Viasats moderselskab MTG.

“Bet24 havde været en tur i Liverpool, og i reklamen har de så mig og vores trænere i billedet i nogle sekunder. Men det vil de ikke indrømme," siger Daniel Agger til BT.

“ Var jeg bare blevet spurgt, om de måtte bruge det, havde jeg sikkert sagt ’fint’, men de spørger mig ikke engang. Jeg synes, det er meget arrogant at bruge mig som person som blikfang for et spillefirma, som jeg ikke har nogen kontakt til eller noget. Det, synes jeg, er frækt, og det er derfor, jeg vil køre en sag mod dem sammen med Liverpool," siger Agger, der understreger, at sagen endnu ikke kører.

Ingen TV3 kommentar
Ud over at hive selskabet i retten har sagen den konsekvens, at Daniel Agger ikke taler med ’Onside’ længere.

Bet24 blev solgt til Unibet for halvanden måned siden. Pressechefen hos Unibet afviser at have et ansvar for det, der skete, inden man købte selskabet og henviser til den foregående ejer.

Hverken Viasats sportschef Peter Nørrelund eller TV3's pressechef Søren Hedman vil kommentere sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også