TV 2 Sport overvejer ny selvstændig nyhedskanal

Den norske udgave af TV 2 Sport bliver i dag til en mere 'TV 2 News'-præget sportskanal, med løbende live nyheder mellem sportstransmissionerne.
Per Fanefjord Laursen

Den norske udgave af TV 2 Sport bliver i dag til en mere 'TV 2 News'-præget sportskanal, med løbende live nyheder mellem sportstransmissionerne.

Den nye TV 2 Sport bringer sportsnyheder, direkte sportsrettigheder, magasiner og aktualitet. Det bliver en mere dynamisk og pulserende tv-kanal, oplyser sportsredaktør Vegard Jansen Hagen, i en pressemeddelelse.

Anerkender produktudvikling
Hos den danske TV 2 Sport er man åbne for inspiration til, hvordan der kan produktsudvikles, siger direktør Claus Bretton-Meyer, TV 2 Sport A/S

“Norsk TV 2 Sport er netop et eksempel på en innovativ sportskanal, som vi naturligvis følger med stor interesse. I modsætning til vores norske venner har vi ikke konkrete planer om tilbyde live-nyheder på dansk TV 2 Sport, bl.a. fordi vi har utrolig mange attraktive rettigheder.“

Selvstændig nyhedsdrevet kanal 
Til gengæld ulmer der andre overvejelser om produktudvikling af TV 2 Sport.

“Men man kan da sagtens forestille sig en bredere sportsnyhedsdækning på en selvstændig kanal eller måske via andre platforme. Det har vi bestemt med i vores overvejelser, og vi vil derfor holde skarpt øje med erfaringerne fra Norge i den kommende tid,” siger Claus Bretton-Meyer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også