Carat: DR vil fange kommercielle kanalers seere

Mikael Ostenfeldt fra Carat bekræfter SBS' frygt: DR's omlægning vil formodentlig kapre seere fra de kommercielle kanaler, vurderer han.
MediaWatch

Når DR's omlægning træder i kraft, må de kommercielle kanaler forberede sig på, at deres seere zapper over til public service-kanalen. Det vurderer tv-direktør fra mediabureauet Carat, Mikael Ostenfeldt, og bekræfter dermed den frygt, informationschef for SBS, Jesper Jürgensen, allerede har udtrykt.

"De nye kanaler og den ændrede profil kommer helt sikkert til at lægge pres på de kommercielle kanaler. Det virker som om, DR's nye kanalprofiler vil lokke flere seere til, og det betyder, at de kommercielle tv-stationer vil få en mindre annoncekage at dele mellem sig," siger Mikael Ostenfeldt til Berlingske.

Hos SBS har man tidligere udtrykt stor utilfredshed med DR's Mama-koncept, der gik direkte efter den unge målgruppe. Man noterer med tilfredshed, at Mama også bliver strøjet i DR's omlægning, men frygter, hvad den nye DR3-kanal vil bringe.

"Hvis DR i stedet (for Mama, red.) kommer med en kanal til de 15-39-årige - DR3 - med 70 pct. USA-indkøbte programmer, så rammer den lige ind i vores kernemålgruppe, og så er vi en helt anden kritisk situation," siger Jesper Jürgensen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også