DR beder Elbæk om 40 mio. i børnepenge

Det er dyrt at få børn. DR's omstrukturering til to børnekanaler - DR Lille Ramasjang til de 3-6-årige og en opgraderet udgave af DR Ramasjang til de 6-12-årige - er ikke gratis. Og foruden de midler, derfindes internt i kraft af omstruktureringen af DR's seks kanaler, vil DR bede en større bid af kagen ved næste medieforlig.
Julie Hornbek Toft

"Bestyrelsen har vedtaget at spille ind i det kommende medieforlig og bede om 40 mio. kr. til en styrkelse af børn og unge-området," siger DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Mere frihed
På dagens pressekonference præsenterede bestyrelsesformanden også et andet ønske fra DR: Armen i armslængdeprincippet skal være lidt længere. DR vil gerne have kulturministeren til at ophæve de regler, der betinger, at ministeriet skal godkende ændringer i kanalsammensætningen på DR.

"Vi ønsker, at public service aftalen, der giver bindinger i forhold til, hvad kanalerne skal indeholde, bliver ændret, så kanalbindingerne ophører. Vi ønsker altså, at kompetencen med at fordele programindhold overgår fra ministeriet til DR," sagde Michael Christiansen.

Den plan for omstruktureringer, som DR har offentliggjort i dag, er betinget af, at den godkendes af kulturministeren. Blandt de nye tiltag DR planlægger på børneområdet er en daglig nyhedsudsendelse til de større børn på DR Ramasjang.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Uffe Elbæk (R).

- JHT 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også