Haagerup: Breaking news flytter til DR2

Lukningen af DR Update betyder ikke en svækkelse af det hurtige nyhedsoverblik i DR's tv-udbud. Tværtimod, lyder det fra DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. Breaking news og det hurtige nyhedsoverblik flytter nemlig over på DR2, der både er mere set, har et stærkere brand og er mere top-of-mind hos seerne end DR Update nogensinde nåede at blive.

Lukningen af DR Update betyder ikke en svækkelse af det hurtige nyhedsoverblik i DR's tv-udbud. Tværtimod, lyder det fra DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. Breaking news og det hurtige nyhedsoverblik flytter nemlig over på DR2, der både er mere set, har et stærkere brand og er mere top-of-mind hos seerne end DR Update nogensinde nåede at blive.

"Omlægningen er en kæmpe styrkelse af DR's nyhedsdækning, der vil give vores nyhedsdækning langt større gennemslagskraft," siger Ulrik Haagerup.

"Vi laver en helt ny samfundskanal på DR2, som tager det kloge og seriøse med fra DR2, der er Danmarks stærkeste mediebrand, og kombinerer det med løbende nyhedsopdateringer døgnet rundt, breaking news og live udsendelser, når historierne er vigtige nok," siger Ulrik Haagerup, der bekræfter, at der vil komme nye nyhedsformater på kanalen ud over Deadline.

Ny DR2-chef
Hvem der skal stå i spidsen for DR2 som kanalchef og dermed også den kommende relancering af DR2 som DR's samfundskanal har været et åbent spørgsmål, siden Arne Notkin stoppede på posten i sensommeren sidste år. Ifølge Ulrik Haagerup er stillingen dog ved at blive besat, og samtidig er DR i gang med at finde en ny journalistisk chef for Deadline (der skal afløse Mette Hybel, der for nylig blev journalistisk chef for Tv Avisen), der også vil blive dybt involveret i omlægningen.

Som en del af den nye strategi skal DR Nyheder også til at producere nyheder til nogle af de yngste seere på DR Ramasjang.

"Vi går i gang med at eksperimentere med at lave nyheder til børn. Planen er at lave en daglig nyhedsudsendelse til de større børn på DR Ramasjang," siger Ulrik Haagerup.

Spørgsmålet om DR Mama
DR holder i skrivende stund pressemøde om det ny kanal-setup. Her vil der formentlig også komme nærmere svar på det andet store spørgsmål, som omlægningen af DR's kanaler rejser: Hvad der skal ske med DR Mama-brandet.

Det virkede i forvejen som en halv løsning, da DR i sensommeren 2011 gav DR Mama et vindue på DR HD. Nu nedlægges DR HD og bliver til DR3, der får en udvidet målgruppe i forhold til DR Mama, de 15-39-årige, mens DR Mamas målgruppe går fra 15 til 25 år. Tilsyneladende har DR opgivet at satse yderligere på DR Mama-brandet - i hvert fald er det værd at bemærke, at DR Mama ikke er nævnt i den ellers fyldige pressemeddelelse om omlægningerne fra DR. Den nye kanal for de "unge" overtager altså heller ikke DR Mama-navnet, men bliver et selvstændigt nyt brand, DR3, i DR-familien. Og det er et fornuftigt skridt at gøre ungdomskanalen bredere, mener professor Stig Hjarvard, Institut for medier ved Københavns Universitet.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår