'Tandbørsten' tilbage på DR1

17 år efter at 'Husk lige tandbørsten' stoppede på DR vender underholdningsformatet tilbage på DR's hovedkanal i primetime hver fredag aften til efteråret. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

17 år efter at 'Husk lige tandbørsten' stoppede på DR vender underholdningsformatet tilbage på DR's hovedkanal i primetime hver fredag aften til efteråret. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"Det var sjovt, grænseoverskridende og en kæmpe folkefest, og vel ikke før eller siden har et underholdningsprogram på DR aktivt involveret publikum så meget. Nu er tiden moden til at tage formatet op igen, og det kommer til at passe perfekt til fredagsunderholdningen på DR i efteråret," siger underholdnsingschef i DR, Jan Lagermand Lundme i meddelelsen.

Douglas producerer
'Husk lige tandbørsten' blev Casper Christensens store gennembrud i midten af 90'erne, og han har også en finger med i spillet i den kommende udgave, idet hans produktionsselskab Douglas Entertainment er blevet valgt til at producere de i alt otte programmer til efteråret:

"Det er 17 år, siden 'Husk lige tandbørsten' var i dansk tv. Det er på høje tid, det kommer tilbage, og jeg glæder mig meget til at være med til endnu en omgang, denne gang bag kameraet. Det er et fantastisk tv-program, og jeg husker det som fantastisk at lave. Det tror og håber jeg, det bliver igen. Samtidig tror jeg, at tidspunktet for programmets genopståen er helt perfekt," siger Casper Christensen i meddelelsen.

Hvem bliver vært
Hvem der bliver Casper Christensens arvtager som vært er ikke afgjort endnu, men DR og Douglas Entertainment satser på at kunne præsentere værten for 'Husk lige tandbørsten' senest lige efter sommerferien, skriver DR.

'Husk lige tandbørsten'-formatet er intakt, når det gælder rammen med quiz og publikumsinteraktion, men selve indholdet er opdateret til 2012. DR lover, at "alt bliver større, vildere og endnu festligere i den nye udgave".

DR og Douglas Entertainment har åbnet for publikumstilmeldingen i dag.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også