Nyhedskonkurrence udfordrer CNN overalt

CNN er ramt af den laveste seeropbakning i primetime i 15 år, og ifølge de amerikanske Nielsen Ratings har CNN på hverdage samlet set det laveste seertal i 20 år, skrev MediaWatch forleden. Den vigende opbakning gælder dog CNN hovedkanalen i USA - ikke den internationale nyhedskanal.
Per Fanefjord Laursen

CNN er ramt af den laveste seeropbakning i primetime i 15 år, og ifølge de amerikanske Nielsen Ratings har CNN på hverdage samlet set det laveste seertal i 20 år, skrev MediaWatch forleden.

Den vigende opbakning gælder dog CNN hovedkanalen i USA - ikke den internationale nyhedskanal.

“CNN International, som er den udgave af CNN, der sendes i Danmark, er en anden end den amerikanske, som Mediawatch refererede til i sidste uge," siger marketingchef Peter Solak, Turner Broadcasting Danmark.

"CNN International samler i London historierne fra hele verden og nyder stor fremgang i Europa,” forklarer han.

CNN International klarer sig bedre, trods stigende konkurrence om nyhedssening i alle tv-markeder.

CNNi's penetration er langt fra lige stærk i de forskellige europæiske lande, men ifølge analyseselskabet EMS Research er CNNi’s ugentlige dækning i 2012 vokset med 18 procent til 19 mio. seere i Europa i målgruppen (EMS måler personer med høj indkomst i 21 lande)

Dansk opbakning trods News
CNNi i Danmark oplevede i 2006 det, der sker i mange markeder. Der kom et kraftigt modspil, da TV 2 News gik on-air. Den danske hovedkonkurrent kan nu præstere 1,5 mio. seere i ugentlig dækning.

I Danmark måler Gallup ikke seertal for CNN, og ejeren Turner Broadcasting er sparsom med sine oplysninger. Men Peter Solak oplyser dog til MediaWatch, at CNNi i Danmark kan modtages af ca. 1,3 mio. husstande eller knap 50 procent.

I Norden kan CNNi ses i fem mio. husstande.

Der er to CNN-kanaler i USA. CNN giver dybere dækning af dagens tophistorier, mens ‘CNN Headline News’ opdaterer dagens tophistorier hver halve time.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også