Ikke mere Kaos i Skagen

TV 2s serie ‘Kaos i skagen’ kommer ikke tilbage med en tredje sæson i efteråret. TV 2 har andre tanker om, hvordan hovedkanalen skal sammensætte sin late prime, der ikke inkluderer den på godt og ondt meget omtalte doku-serie.
Per Fanefjord Laursen

TV 2s serie ‘Kaos i skagen’ kommer ikke tilbage med en tredje sæson i efteråret.

TV 2 har andre tanker om, hvordan hovedkanalen skal sammensætte sin late prime, der ikke inkluderer den på godt og ondt meget omtalte doku-serie.

“Vi kigger på, hvordan vi kan gøre late båndet mere markant. Det er lykkedes med Natholdet, men jeg kunne godt tænke mig en programrække kl. 22.30, der stod tydeligere frem. På den baggrund fortsætter Skagen ikke,” siger programdirektør Palle Strøm, TV 2.

Seertallet til ferieserien vippede ellers på et udmærket niveau i både sæson 1 og 2. Niveauet til førstegangsvisninger sent onsdage kl. 22.30 var omkring 330.000. Genudsendelserne søndag kl. 20.30 - overfor DR dramaer - blev set af knap 400.000 seere.

Serien om kontrasternes Skagen i uge 29 - mellem husmorstrip, mænd på gamle knallerter, vinsmagning og ballet i samme uge - fik dog også en del drøje hug i begge sæsoner. Både for seriens præmis, eksekvering og billede af feriebyen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også