Divaer tog føring på TV3
Det har givet seergevinst for TV3 i foråret at sende 10 reality-divaer til Costa Ricas jungle og følge deres strabadser i reality-serien 'Divaer i junglen'.
Serien sluttede i mandags og fik i snit 279.000 seere. Dermed er programmet den foreløbig mest sete af TV3’s egenproduktioner målt på gennemsnitligt seertal i forårssæsonen i år. Det skriver TV3 i deres nyhedsbrev.
Seriens i alt 12 afsnit har givet fremgang i TV3’s share på mandage i tidsrummet 21.00-21.59. Den kommercielle share i målgruppen 21-50 år var i foråret 2011 på 10, men røg i de samme uger i år op på 23. Fremgangen i den unge målgruppe 15-30 år er endnu større - her lå den kommercielle share i foråret 2011 også på 10, men kom i dette forår op på 32, skriver TV3.
- LR