TDC scorer flere tv-kunder

TDC tjener godt på, at TV2 er blevet en station med kanaler, som forbrugerne skal betale for. Ritzau skriver således, at TV2’s overgang til betalings-tv har bevirket, at TDC i første kvartal af 2012 oplevede en stigning i antallet af betalings-tv-kunder på 37.000 kunder.
Thomas Bo Christensen

Så sent som i januar kunne MediaWatch ellers fortælle, at det var Boxer TV, der løb med næsten alle de nye kunder – over 100.000 flere kunder i porteføljen havde Boxer TV fået i forbindelse med TV 2's overgang til betalingskanal.

Derimod kunne TDC’s YouSee, der er landets markant største distributør med en markedsandel på knap 50 pct., blot melde om en neutral udvikling.

Dengang forventede Niels Breining, adm. direktør hos YouSee, at YouSee ikke ville tiltrække væsentligt flere kunder som følge af betalings-overgangen, fordi politikerne pegede på Boxer TV til at administrere ordningen, da brugerbetalingen blev vedtaget sidste år.

Hele TDC-koncernens omsætning steg i første kvartal 2012 kun med et lille nøk til 6,64 milliarder kroner – til gengæld steg overskuddet med 47 procent i forhold til i fjor og lander dermed på 1,47 milliarder kroner.

- TBC
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også