DR aviser John Strands Boxer-klager

DR's lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup, har indstillet til generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at den hårde kritik af DR1-programmet 'Kontant's behandling af Boxer TV afvises. Den indstilling har generaldirektøren valgt at følge, skriver tvnyt.com.

Per Fanefjord Laursen

Den 6. marts gik DR1-programmet 'Kontant' tæt på Boxer TV. Efterfølgende klagede teleanalytiker John Strand over programmet, men den klage er afvist af DR, fordi John Strand, ifølge Mollerup, fejlfortolkede udsendelsens præmis og tillagde 'Kontant' et indhold, som programmet ikke havde.

De hårde klager fra John Strand gik bl.a. på, at man i 'Kontant' skulle have sagt, at man kun kan se TV 2, hvis man er kunde hos Boxer. Men det blev ikke sagt i programmet. 

John Strand mente også, at udsendelsens case vedr. Leif Bigum var urimeligt fremstillet, da der blot var tale om et problem, som er en naturlig konsekvens af teknologi-skift. Men problemet, der blev fremstillet i 'Kontant', var - iflg. Jacob Mollerup - de tusindvis af tilfælde, hvor Boxer ikke kan leve op til sin egen markedsføring.

Kritikken af de medvirkende i 'Kontant' - herunder bl.a. hvordan Knud Erik Skoubys udtalelser var blevet klippet - afvises også. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også