Viasat håber på FCK som mestre

Når de danske tv-seere til efteråret skal følge fodboldens ypperste europæiske hold i Champions League, skal det helst være FC København, der repræsenterer Danmark. Det håber tv-udbyderen Viasat i hvert fald, fordi det formentlig vil trække flere seere til, end hvis det bliver dette års udfordrer, FC Nordsjælland, der løber titlen og den direkte plads i CL-gruppespillet:
Thomas Bo Christensen

Når de danske tv-seere til efteråret skal følge fodboldens ypperste europæiske hold i Champions League, skal det helst være FC København, der repræsenterer Danmark.

Det håber tv-udbyderen Viasat i hvert fald, fordi det formentlig vil trække flere seere til, end hvis det bliver dette års udfordrer, FC Nordsjælland, der løber titlen og den direkte plads i CL-gruppespillet:

”Hvis de (FC Nordsjælland red.) vinder mesterskabet og skal i Champions League, tror jeg, vores seertal kun bliver det halve af det, vi har haft til FC Københavns kampe,” siger Viasats sportschef, Peter Nørrelund, til Ekstra Bladet.

Ifølge ham er FC Nordsjælland ikke et hold, der appellerer til hele fodbold-Danmark, hvilket FC Nordsjællands ejer,Allan K. Pedersen, til dels giver Viasat ret i. Men over for Ekstra Bladet siger klubejeren, at han ikke forventer at seertallene vil blive ”så dårlige”, som tv-udbyderen forventer, og at det også er tv-stationernes opgave at gøre noget ekstra for at sælge fodbold-produktet.

Der er dog også mulighed for, at danskerne kan følge begge hold i Champions League, eftersom en andenplads i den danske lige giver adgang til kvalifikationsspillet.

- TBC
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også