Jeppe Nybroe får nyt job i Libyen

Et drømmejob. Sådan karakteriserer journalisten Jeppe Nybroe sin nye ansættelse som nyhedsdirektør for Libyens første uafhængige tv-station. "Det er mit livs største udfordring og samtidig et drømmejob uden lige. Det er fantastisk at få lov til at bidrage til opbygningen af demokrati og ytringsfrihed i nyt land," siger Jeppe Nybroe til journalisten.dk.
Thomas Bo Christensen

Et drømmejob. Sådan karakteriserer journalisten Jeppe Nybroe sin nye ansættelse som nyhedsdirektør for Libyens første uafhængige tv-station.

"Det er mit livs største udfordring og samtidig et drømmejob uden lige. Det er fantastisk at få lov til at bidrage til opbygningen af demokrati og ytringsfrihed i nyt land," siger Jeppe Nybroe til journalisten.dk.

Den tidligere vært på bl.a. TV Avisen begyndte på sit nye job for tre uger siden på den libyske tv-station Libya Alhurra TV, som spillede en central rolle i borgerkrigen og er den første uafhængige tv-station i Libyen.

Ifølge journalisten.dk er Libya Alhurra TV blevet symbolet for Libyernes kamp for ytringsfrihed. Stationen blev oprettet d. 19. Februar 2011 få dage efter optøjerne i Libyen var begyndt.
Libya Alhurra TV startede som små rystede optagelser på nettet, og er i dag en satellitkanal, der kan tages i hele Mellemøsten.

Jeppe Nybroe er chef for nyhedsafdelingen på 50-55 mænd og kvinder. Udover fem jordanere er han den eneste ansatte udlænding.

Jeppe Nybroe har ud over sit job på DR også arbejdet på Nyhedsavisen, BT TV og senest TV2 Øst. Hans plan er at arbejde på Libya Alhurra TV i minimum seks måneder.

- TBC


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også