Stærke amerikanere bekymrer Niels Breining

YouSees forretningsmodel er under pres de kommende år, men næppe fra TV2 og TV3s online Play-tilbud. Niels Breining retter blikket mod de stærke amerikanske udbydere.
Per Fanefjord Laursen

Det etablerede tv-distributionsmarked står overfor nye usikre tider, som også stiller krav til kabelkæmpen YouSee.

YouSee mener dog ikke, at truslerne mod selskabets position kommer fra TV 2 og TV3s nyeste distributionsoffensiv med forbedret online tv-sening - de såkaldte Play løsninger.

Det er de store amerikanske udbydere med film og serier som Netflix, der er på vej med teknisk knowhow og stor kapitalkraft; de kan mase sig ind på det danske marked, forudser direktør Niels Brening, YouSee.

“Jeg er meget mere bekymret over konkurrenter som Apple, end TV2 og TV3," siger YouSee-direktøren til Børsen.

YouSee, der leverer tv til halvdelen af markedet, overvejer nøje sin fremtidige kanalpakkettering og opruster selv på online-tv i løbet af 2012.

Niels Brening erkender, at når tv-selskaberne med Play-løsninger ruller tv-kanaler ud direkte til forbrugerne - med øget valgfrihed - er det en potentiel trussel. Det lukker YouSee ude af processen.

Medieprofessor Frands Mortensen, Århus Universitet, tror dog, at YouSee og andre store distributører vil bevare et godt greb om markedet trods skiftende forreningsmodeller og flere valgmuligheder ude i husstandene.

Han er ikke overbevist om, at tv-selskaberne har fordel af selv at distribuere kanalerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også