DR kan blive ramt af strejke under EM

Omkring 1.400 utilfredse DR-ansatte nedlægger måske arbejdet under EM. Nødberedskab er plads, siger DR.
Thomas Bo Christensen

I juni går EM-slutrunden i fodbold i gang, og her forventer mange danskere at kunne zappe ind på bl.a. DR og følge det danske og alle de andre landshold, når de dyster EM-trofæet. Men måske bliver DR’s seere skuffede.

I hvert fald er der udsendt strejkevarsel fra omkring 1.400 DR-ansatte, hvilket kan betyde, at DR’s ikke kan sende fra Ukraine og Polen, hvor slutrunden foregår, skriver Politiken.

Alle faggrupper på nær journalisterne har udsendt strejkevarsel 1. juni, hvor EM begynder 8. juni. De strejkevarslende medarbejdere tæller it-folk, teknikere, ingeniører, akademikere og andre, som spiller en afgørende rolle i stationens tv-produktion, skriver Politiken.

”Det er klart, at det kan lægge et pres på nogle forhandlinger at varsle strejke på det tidspunkt, men vi vil heller ikke forhandle efter 1. juni, hvor vores overenskomst er udløbet”, udtaler Søren Berg, der er formand for MDR, hvis medlemmer blandt andre tæller it-folk, tv-teknikere og rekvisitører.

Ifølge Søren Berg skyldes strejkevarslen, at forhandlingerne er strandet.

Ifølge DR's ledelse skal tv-seerne ikke bekymre sig, eftersom DR har et beredskab parat, men kommunikations- og HR-direktør Elisabeth Geday vil ikke løfte sløret for, hvad det indebærer.

Både DR og TV 2 har købt rettighederne og deler slutrundens kampe mellem sig, så hver kanal sender 15 kampe. Finalen spilles søndag 1. juli 2012 og samsendes.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også