Knudsen efterlyser nye tv-nyheder

Mens de trykte og digitale medier har gennemgået en "eksplosiv udvikling af journalistikken og de journalistiske fortælleformer", og selv radionyhederne har rykket sig - så halter det med den journalistiske fornyelse på tv.

Mens de trykte og digitale medier har gennemgået en "eksplosiv udvikling af journalistikken og de journalistiske fortælleformer", og selv radionyhederne har rykket sig - så halter det med den journalistiske fornyelse på tv.

Det mener koncerndirektør i Berlingske Media og chefredaktør for Berlingske, Lisbeth Knudsen, der i en klumme i weekenden efterlyser bud på, hvordan DR og TV 2 vil udvikle nyhedsgenren. DR1's nyhedsudsendelser har ifølge Berlingske-chefen fået slagside af "kritiske sundheds-, børnemishandlings- og psykiatrihistorier", mens TV 2 vælter sig for meget i "krimihistorier og stand ups fra udlandet".

"De obligatoriske og mange live-interviews er i alt for mange situationer blevet til konfrontatoriske øv-bøv skænderier, man ikke bliver meget klogere af med politikere og aktører, som mange gange slet ikke er den rigtige adressat til problemet. Hermed en invitation til nyhedsdirektørerne på DR og TV 2 til at fortælle, hvordan TV-nyhedsgenren på vores to stærke public service-kanaler skal udvikles og fornyes. Det er tiltrængt," skriver Lisbeth Knudsen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også