DR forlænger X Factor en sæson mere

Der er - ikke mindst på nærværende nyhedssite - blevet spekuleret en del i, om DR ville "droppe eller shoppe", når det gælder fredagshittet X Factor. Nu er det imidlertid ganske vist, at showet vender tilbage - DR har netop underskrevet en aftale med produktionsselskabet Blu om X Factor en sæson nummer seks i 2013.
Per Fanefjord Laursen

"Vi er virkelig glade for, at vi igen i 2013 kan give danskerne X Factor. DR1 har en ambition om både at samle danskerne om de store, væsentlige samfundsmæssige dagsordener men i lige så høj grad om vores underholdning. Og det er lykkedes os at gøre X Factor til et af de største kulturelle fællesskaber, vi har i Danmark", siger DR1's kanalchef, Lotte Lindegaard, i en pressemeddelelse.

Hun bliver suppleret af DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme:

"X Factor etablerer et rum, hvor alle kan mødes og diskutere, hvad talent er, om dommerne går over grænsen, om musikvalget er for specielt, og hvem der bør vinde. Derudover er det de skønne portrætter af meget forskellige sangtalenter fra hele Danmark, masser af dejlige grin, stor dramatik og store følelser, som er programmets store styrke."

Den kommende sæson vil byde på en række nye profiler - de seneste to sæsoners dommerhold, Pernille Rosendahl, Thomas Blachmann og Cutfather, har

meldt fra

til endnu en omgang - lige som værten Lise Rønne har

meddelt

, at hun har sagt "Videre til næste runde er ..." for sidste gang. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også