TV 2 lurer på X Factor-beslutning

TV 2 har endnu ikke bestilt en ny omgang af talentshowet ‘Voice - Danmark bedste stemme’, og det er uklart, om Nordisk Film TV får en ordre på en sæson to. Bestiller TV 2 en ny runde, er spørgsmålet, om den skal have samme placering i foråret 2013 på lørdage, eller den dyre underholdingsproduktion lever bedre i et andet timeslot og sæson.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 har endnu ikke bestilt en ny omgang af talentshowet ‘Voice - Danmark bedste stemme’, og det er uklart, om Nordisk Film TV får en ordre på en sæson to.

Bestiller TV 2 en ny runde, er spørgsmålet, om den skal have samme placering i foråret 2013 på lørdage, eller den dyre underholdingsproduktion lever bedre i et andet timeslot og sæson.

Det er en programstrategisk og i høj grad en kommerciel beslutning, som Palle Strøm og Co. tumler med i disse dage. Med i beslutningsprocessen indgår selvsagt, om Nordisk Film tilbyder at producere ‘Voice..’ billigere for TV 2 i næste runde.

TV 2 har lille råderum
“Den fremtidige schedulering skal kædes til ‘X Factor. Fortsætter X Factor, er lørdag kl. 20.00 bedste mulighed for TV 2,  siger Broadcast Manager Jacob Olsen , IUM 

"Voice er og skal være et format, familien samles om i alle aldre. Om det er forår eller efterår, tror jeg ikke gør den store forskel på seertallene, men TV 2 skal så også bedømme, hvor markedets efterspørgsel på ratings er størst,” siger Jacob Olsen, der minder om, at intet kan matche X Factor. Men er ‘X Factor’ mod forventning væk til foråret 2013, er banen åben.

Viste svaghedstegn
Trading Director Claes Braagaard, Omnicom Media Group er helt enig med IUM kollegaen.

“Det afhænger helt og holdent af X Factor, og hvad Voice i det hele taget placeres overfor. Formatet viste jo gentagende gange, at det ikke er stærkt nok til at tage konkurrence op med store tv-begivenheder hos f.eks. DR. Det gælder også spørgsmålet, om det skal placeres forår eller efterår. Under alle omstædigheder antager jeg, at såfremt det placeres om efteråret, vil det være på lørdage grundet ’Vild med Dans’.”

'Voice...' havde i gennemsnit 953.000 seere hen over vinter/forår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også