DR: Vi kigger også på "flankerne"

'Kriminalkommissær Foyle', 'Wallander', 'Irene Huss' og 'Homeland'. Timeslottet efter nyhedstimen på DR1 har i ugens første hverdage længe været reserveret til krimi- og detektivgenren. Et element, der er indarbejdet i programplanen igennem de senere år - og tilbage fra Lars Grarups tid som mediedirektør - og et element, som DR ikke vil rokke ved, selvom 22.00-22.30 efter sommer vil være reserveret til anden halvdel af nyhedstimen og aktualitetsmagasinerne.

"Vi vil stadig have krimi som en del af programtilbuddet efter nyhedstimen. Krimigenren har klaret sig godt og er stadig et meget stærkt kort for DR1," siger chef for DR1, Lotte Lindegaard.

På TV 2 lagde de fokus på sendefladen før og efter primetime for at stoppe seerfaldet på hovedkanalen sidste år - gør I jer samme tanker?

"Lige nu har vi hovedfokus på super primetime, fordi hovedproblemet for DR1 ligger der. I den nuværende sendeplan har vi kun en time til de mange programmer, vi gerne vil give seerne. Fremover får vi mulighed for at sammensætte en aften med forskellige stemninger og følelser. Det er i tidsrummet 20.00 til 22.00 flest ser tv, og hvor vi kan gøre den største forskel med vores programmer. Men vi ser selvfølgelig også på "flankerne", både fladen inden kl. 20.00 og efter 22.30," siger Lotte Lindegaard.

Kommer det danske tv-producenter til gode, at I nu udvider primetime, som Producentforeningen håber?

"Vi kommer til at øge med mere end 15 pct. dansk tv. Vi har ikke det fulde overblik over, hvor meget der skal produceres inhouse og hvor meget eksternt, men jeg kan da sagtens forstå, at Producentforeningen og medlemmerne tager godt imod den nye strategi på DR1," siger Lotte Lindegaard.

Hvorvidt X Factor også fortsat skal være en del af det kommende DR1, er der ifølge kanalchefen endnu ikke truffet beslutning om.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også