Detektor: TV Avisen måske ikke mest troværdig alligevel

DR’s TV Avisen topper på listen som det mest troværdige medie. Sådan kunne man læse på mange danske medier - herunder MediaWatch - den forgangne uge. Men kan det virkelig passe? Det satte P1’s faktatjek-program Detektor sig for at undersøge i dag.
MediaWatch

DR’s TV Avisen topper på listen som det mest troværdige medie. Sådan kunne man læse på mange danske medier - herunder MediaWatch - den forgangne uge.

Men kan det virkelig passe? Det satte P1’s faktatjek-program Detektor sig for at undersøge i dag.

Der kan nemlig stilles spørgsmålstegn ved undersøgelsen, som er foretaget af analysefirmaet YouGov i samarbejde med PR-bureauet Burston-Marsteller. I undersøgelsen er der ikke taget højde for, hvor udbredt mediet er, ligesom det heller ikke var et krav, at den enkelte dansker skulle kende mediet, før der sat karakter på troværdigheden.

Lars Gylling fra YouGov, der har foretaget undersøgelsen, medgav i Detektor, at man ikke kan bruge undersøgelsen til at sige, hvilket medie der er det mest troværdige, men hvilket medie, som har den største andel af danskere, som betegner det som troværdigt.

Og med den krølle på hallen spiller det ind, hvor udbredt mediet er i Danmark.

”Hvis du er et mindre kendt medie, er det sværere at få en meget stor andel af danskerne som siger, at de har stor tiltro til dig,” siger Lars Gylling, der også kalder det for en ”journalistisk stramning”, når man kalder TV Avisen for det mest troværdige medie.

”Det, vi måler, er folks subjektive vurdering af, hvilket medie de har størst tillid til,” forklarer han.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også