Ny onsdagssatire på DR2

A-kasseland danner ramme om DR2's nye satire-satsning, 'A-klassen'.

"Det her er, hvad DR2 ønsker sig af sin satire," siger satireredaktør på DR2, Peter Gren Larsen, om DR2's nye skud på satirestammen, 'A-klassen', skriver dr.dk.

Satireholdet består af blandt andre Ole Boisen, Mia Lyhne, Laura Christiansen, Lene Poulsen, Zaki Youssef og Peter Gantzler, der spiller henholdvis ansatte og kursister i det jobcenter, 'A-klassen' udspiller sig i.

"Yderligere sigter satiren i mere end én retning. For satiren er skarp, og ingen i serien er undtaget, om de er ministre, kursister eller ansatte i et system, som jo dybest set er på en umulig mission. Nemlig at sætte folk i aktivering til job som ikke eksisterer i samme omfang, som der er ledige," siger Peter Gren Larsen om serien.

Første af i alt otte afsnit sendes næste onsdag d. 28. marts kl. 20.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også