TV 2: Vi tjener ikke en krone på ’Fortidens skygge’

TV 2-serien ’Den som dræber’ fik ikke specielt venlige ord med på vejen af anmelderne, da den løb over skærmen for knap et år siden, og serien endte i Radio- og tv-nævnet efter en klagesag om seriens voldsomhed, kontra sendetidspunktet kl. 20.00.

Men det var snarere den lunkne seerkurve, som serien tog, der betød at TV 2 trak stikket ud efter blot en enkelt sæson. Seriens 10 afsnit havde dog retfærdigvis et snit på én mio. seere.
Per Fanefjord Laursen

Nu har filmen baseret på 'Den som dræber' så biografpremiere i dag. Det er thrilleren 'Fortidens skygge'. Det er muligt at se kriminalfilmen, uden at man har fulgt serien, men det er de samme hovedrolleskuespillere, der er med i filmen.

Engagement vias filmaftale
TV 2 er engageret i spillefilmen, men ikke som producent af tv-serien. TV 2's engagement består af den andel af den årlige filmforpligtelse, TV 2 har ifølge sin public service aftale, oplyser programdirektør Palle Strøm.

“TV 2 er på papiret med på en af deling af et eventuelt overskud i de danske film vi har investeret i, men da de stort set aldrig giver overskud, og fordi vi er tilpas langt nede i rækken af interessenter, der skal dele et overskud, betyder det reelt, at vi ikke tjener en krone på de danske film. Grundlæggende er det en branchestøtte,” siger han og tilføjer:

“Men der findes enkelte sjældne undtagelser, som Klovn filmen".

På TV 2 en søndag
Palle Strøm oplyser, at filmen sendes på TV 2, når den er udspillet i biografen og på on-demand og DVD markedet.

“Selv om den generelt har fået hårde anmeldelser, er jeg sikker på, at den vil gå rigtig godt en glad søndag kl. 20 på TV 2 i fremtiden.”

Som Palle Strøm antyder, at anmeldelserne ikke lovende, og Ekstra Bladets anmeldelse lød da også bl.a:

“For ’Fortidens skygge’ ligner præcis det, den er: En tv-serie blæst op til spillefilmsformat. Den rent formelle – den ydre side af håndværket – fejler som sådan ikke noget, men på de indre linjer – historien og karaktererne – halter det igen gevaldigt”

TV 2's engagement i filmen 'Lærkevej' – også baseret på en tv-serie - følger stort set de samme retningslinjer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også