DR: Penis-sketch hørte ikke til i indsamlingsshow

Direktør i DR Medier, Gitte Rabøl, tager afstand fra den såkaldte 'penis-sketch', der blev vist under Danmarks Indsamling 2012.

Det fremgår af det svar, landsformand Lars-Peter Melchiorsen har fået på sin kritik af indslaget.
Per Fanefjord Laursen

Direktør i DR Medier, Gitte Rabøl, tager afstand fra den såkaldte 'penis-sketch', der blev vist under Danmarks Indsamling 2012.

Det fremgår af det svar, landsformand Lars-Peter Melchiorsen har fået på sin kritik af indslaget.

Indslaget i Danmarks Indsamling 2012 for en måned siden kastede en del kritik af sig, men i første omgang afviste programredaktøren kritikken. 

Efter programmet sendte KLF's landsformand, Lars-Peter Melchiorsen, et brev til DR's ledelse, hvor han kritiserede sketchen samt valget af kendis-værter.

"Det var i særdeleshed tydeligt, at Medina var usikker i sin rolle, og hendes sprog var heller ikke DR værdig. DR burde gå foran i kampen for at hæve niveauet og vise befolkningen, at det er muligt at krydre et ellers alvorligt program med kvalitetsunderholdning," skrev Lars-Peter Melchiorsen bl.a. i sit brev.

I svaret til Lars-Peter Melchiorsen skriver direktør i DR Medier, Gitte Rabøl, blandt andet:

"Jeg har nu set indslaget igennem og kan se, hvad du mener. Jeg er enig med dig i, at indslaget ikke hørte til i dette show. Sketchen var ikke på det kvalitetsmæssige niveau, man kan forvente af et underholdningsprogram på DR."

Om kritikken af værterne mener Gitte Rabøl, at det er vigtigt at afprøve nye værtsprofiler. Og selvom DR gør meget for at sikre, at deres egne værter taler pænt og korrekt, så er man large, når det gælder gæsteværter.

I brevet til Lars-Peter Melchiorsen understreger hun dog, at "det er vigtigt, at seerne føler sig 'trygge' og i godt selskab med en kompetent vært" og beklager, hvis det ikke var tilfældet med Danmarksindsamlingen.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også