Tv-selskaber fik pæne prisstigninger i hus

Tv-årsaftalerne for 2012 kom som planlagt i hus tirsdag eftermiddag. Antallet af indgåede aftaler landede stort set på niveau med 2011 og 2010, vurderer GroupM's Trading Director Kenneth Brenøe.

GroupM-bureauerne sidder med et godt overblik, fordi de tegner sig for 40 procent af hele tv-markedet.
Per Fanefjord Laursen

Tv-årsaftalerne for 2012 kom som planlagt i hus tirsdag eftermiddag. Antallet af indgåede aftaler landede stort set på niveau med 2011 og 2010, vurderer GroupM's Trading Director Kenneth Brenøe.

GroupM-bureauerne sidder med et godt overblik, fordi de tegner sig for 40 procent af hele tv-markedet.

“Det ses en tendens til, at antallet er svagt stigende. Men omsætningen, der er bundet i aftalerne, er mindre. Årsagen er en større usikkerhed hos annoncørerne end tidligere år omkring, hvilke budgetter de kommer til at bruge i 2012, da der er stadigvæk er stor usikkerhed omkring, hvad 2012 vil bringe,” siger han.

Vækst 4-7 procent
Der er tale om moderate prisstigninger, hvis man ser på gennemsnittet af alle aftaler. Når GroupM kigger i krystalkuglen, og indregner hvad der forventes at ske i markedet i løbet af året, skønnes prisstigningerne at udgøre 4-7 procent, når året er omme.

“Tv-priserne er summen af mange forskellige annoncørers forskellige sammensætninger af kampagner og ændringer i budgetter. Nogle kunder vil have oplevet prisfald og nogle vil have oplevet prisstigninger,” siger Kenneth Brenøe, og tilføjer:

TV 2 kom igennem med nogle af elementerne i deres prisstigninger, men absolut ikke det hele. Men igen, så er det meget forskelligt fra annoncør til annoncør.”

Intense forhandlinger
Kenneth Brenøe var overrasket over, at forhandlingerne kom meget sent i gang i år. Det skyldtes dels, at Viasat og SBS TV kom sent med deres prisudspil for 2012, og dels at nogle annoncører havde svært ved at få fastlåst et endeligt forhandlingsbudget.

“Så det har været en meget koncentreret og intens periode de sidste 2-3 uger. Det har været meget hårde og sværere forhandlinger på grund af tidspresset, men også fordi der på hver side af bordet var meget forskellige forventninger til 2012. Så vi startede forhandlinger meget langt fra hinanden. Så der var tilfælde, hvor det var meget svært at blive enige og også tilfælde, hvor man fravalgte hinanden,” siger Brenøe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også