MTG får aktiegevinst på ca. 45 mio. kr.
Det russiske tv-selskab CTC Media, hvis aktier MTG ejer 38,1 pct. af, har annonceret, at det vil betale udbytte i slutningen af 1. kvartal.
Udbyttet til MTG bliver på omkring 45 mio. kr. (otte mio. dollar) og for hele 2012 forventes et udbytte på cirka 171 mio. kr. (31 mio. dollar), hvilket dog vil afhænge af CTC Medias indtjening i løbet af året. Det oplyser MTG i en pressemeddelelse.
Det er en del lavere end i 2011, hvor MTG indkasserede i alt 271 mio. kr. i udbytte fra selskabet. Det lavere forventede niveau i år skyldes, at CTC Media har øget sine investeringer og programmer og udvikling af forretningen.
- TBH