Big Brother-vært: Show var en "ups'er"

Værten på SBS TV's store reality-satsning Big Brother giver delvist deltagerne ret i deres kritik af hende. Nu vil hun genoprette forholdet til dem.
MediaWatch

B.T. har i den senere tid sat fokus på, at såvel seere som deltagere i SBS TV's Big Brother har kritiseret den debutterende vært Marie Egede.

Hendes spørgsmål har blandt andet skabt dårlig stemning og været for "Se og hør-agtige" i sidste søndags liveshow.

Marie Egede tager delvist kritikken til sig.

"Jeg er pisse ked af det show, for det har aldrig været min mening at skabe dårlig stemning. Jeg skal jo være deres allierede! Det er aldrig fedt, når folk føler sig krænket, og jeg forsøgte også at navigere udenom, så det ikke endte i ren bitchfigth. Men der blev drejet for meget på dramaknappen, og samlet set var det show en ups’er," siger hun til Bt.dk.

Hun tilføjer, at hun i de kommende søndage vil have fokus på at genoprette det gode forhold til deltagerne, men hun fastholder, at det er hendes opgave at stille kritiske spørgsmål.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også