Knap 1,2 mio. til 'Voice'-finalen

Finalen på TV 2's ‘Voice - Danmark største stemme’ lørdag aften blev set 1.148.000 seere, mens det seertallet til selve 'Voice – afgørelsen' var oppe i 1.270.000 seere.
Per Fanefjord Laursen

Finalen på TV 2's ‘Voice - Danmark største stemme’ lørdag aften blev set 1.148.000 seere, mens det seertallet til selve 'Voice – afgørelsen' var oppe i 1.270.000 seere.

Lørdag aften er en af de dage med det laveste PUT-level (People using TV), og knap 1,2 mio. seere rækker derfor til, at ‘Voice’ blev den mest sete lørdagsunderholdning på dansk tv siden 1999.

I gennemsnit har 'Voice – Danmarks største stemme' haft 953.000 seere på lørdage. Man skal tilbage til 'Finn’sk Fjernsyn' på TV 2 i 1999 og til 'Skattefri lørdag' på DR1 i 1997 for at finde lørdagsunderholdning, der havde flere seere, påpeger TV 2.

“På TV 2 kan vi kun være stolte over, at vi for alvor har fået sat fokus på dansk musik med ”Toppen af poppen”, ”DMA” og senest med ”Voice”. Det har været befriende at kunne præsentere en stærk undergrund af sangere med fokus på talent, faglighed og det seriøse ønske om at skabe sig en karriere – ikke på tv, men på den danske musikscene. løftet niveauet i genren væsentligt, og det har seerne honoreret,” siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen, i en pressemeddelelse.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også