Global: Schibsted og A-pressen i samarbejde


 
MediaWatch


 

Betalings-skeptiker: 2012 kan blev ‘year of the paywall’
Clay Shirky er en af de varmeste fortalere for et “frit” og “åbent” internet, hvilket vil sige et hvor eksempelvis medieindhold ikke befinder sig bag en betalingsmur - som han i øvrigt ikke har ment, at brugerne ville betale for at komme forbi. I et interview med amerikansk public service-radio NRP siger han dog, at 2012 kan blive året hvor betalingsmure får deres gennembrud.

Læsertal versus oplagstal-debat i Norge
Mediebranche-klassikeren: Hvorfor hænger læsertal og oplagstal ikke bedre sammen? er taget op i norske Journalisten.no, hvor de seneste tal for de to forskellige størrelser ikke nødvendigvis hænger sammen. Enkelte aviser vandt nemlig læsere, selvom de tabte oplag, mens det gik modsatte vej for andre. Mediekritikerne Sven Erik Omdal mener, at pressen bruger tallene ukritisk, når de viser noget godt om deres egen udvikling. Det kan umuligt gælde danske medier.

Omsætning på onlineannoncer højere end print i Rusland
Næstefter tv blev onlineannoncering den største annoncekategori i Rusland i 2011, hvor online ad spend voksede med 56 pct. i forhold til året før og vippede print af pinden, ifølge Paidcontent.org.

Schibsted og A-Pressen i annoncesamarbejde
Få fjendskaber er så dybe, at de ikke kan overvindes ved udsigten til økonomisk gevinst. Det lader til at være rationalet bag nyt digitalt annoncesamarbejde mellem Schibsted og A-Pressen, som ellers har kæmpet imod hinanden på avismarkedet. De siger dog beskedent, at de ikke er en Google-udfordrer, skriver Kampanje.com.

Guardian-hotel kan være på vej
Den trængte mediegruppe Guardian kan give sig i kast med eventuelt mere lukrative forretningsområder end distributionen af nyheder på print og digitale platforme. Guardian News and Media er nemlig i øjeblikket ved at undersøge en række forskellige nye tiltag og skulle blandt andet overveje udviklingen af et hotelkoncept, skriver Journalism.co.uk.

Metro får konkurrence i Stockholm
Som tidligere nævnt på Mediawatch.dk skal Metro International forberede sig på konkurrence i den svensk hovedstad, hvor Dagens Nyheter nu bekræfter, at man er klar til at lancere en gratisavis hver torsdag baseret på tillægget DN Sthlm. Den skal uddeles til 200.000 husstande, som ikke abonnerer på hovedavisen. Det skriver Dagensmedia.se.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også