Både ris og ros til Rita

Fra ”mere end lovende” til ”bestået” til ”klodset mutant.” Modtagelsen af TV 2’s nye dramaserie ’Rita’, der fik premiere i går, får blandede anmeldelser i de danske dagblade. Ekstra Bladets Henrik Queitsch ved ikke helt, hvad han skal synes om serien der handler om den rapkæftede skolelærerinde. Han forholder sig lige midt i mellem, men synes at temaet er samfundsrelevant og velvalgt.
MediaWatch

Fra ”mere end lovende” til ”bestået” til ”klodset mutant.”

Modtagelsen af TV 2’s nye dramaserie ’Rita’, der fik premiere i går, får blandede anmeldelser i de danske dagblade.

Ekstra Bladets Henrik Queitsch ved ikke helt, hvad han skal synes om serien der handler om den rapkæftede skolelærerinde. Han forholder sig lige midt i mellem, men synes at temaet er samfundsrelevant og velvalgt.

”'Rita' har problemer med at finde den helt rette balancegang mellem drama og komedie, og det virker ærlig talt lidt søgt, at hendes yngste søn Jeppes eventuelle homoseksualitet skal fylde så uforholdsmæssigt meget i anslaget,” skriver han og fortsætter:

”Men grundidéen med at lade en af samfundets vigtigste institutioner, folkeskolen - som vi jo alle har et forhold til - være omdrejningspunktet for en tv-serie er god. Nu skal der blot hænges lidt mere kød på skelettet,” skriver han.

Mere skeptisk Information
Dagbladet Information forholder sig dog mere skeptisk over for serien end Ekstra Bladet. Ligesom Ekstra Bladet roser man temaet, men mener ikke man følger det ordentligt til dørs.

”Man kan derfor kun ærgre sig over, at producenterne er faldet for fristelsen til at trække slapstick og katedersex ned over et lovende koncept,” skriver Informations Iben Albinus Sabroe og konkluderer:

”Det kan give Rita det store publikum, serien tilsyneladende begærer. Men tv-feinschmeckere vil næppe finde vej til Islevgårdsskole. Ærgerligt.”

Begejstring hos JP
Hos Jyllands-Posten er man dog indtil videre begejstret for den nye serie, selvom man dog medgiver det karikerede i udformningen.

”Vel er situationerne i folkeskolelærer Ritas liv trukket stærkt op, men det er jo altså også underholdning, der ikke giver sig ud for andet og mere. Og der ligger en solid bund af genkendelig virkelighed lige nedenunder,” skriver Christian Torpe og afslutter:

”Det tegner mere end lovende – jeg glæder mig til næste torsdag aften, hvor der nu står Rita på mit aftenskoleskema.”

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også