Indien boykotter DR-journalister

DR er raget uklar med Indien, der nægter DR-journalister visum til landet, i kølvandet på dokumentarserien 'Blod, sved og T-shirts'. Det skriver Jyllands-Posten.  "Danmark Radio er eksluderet, fordi vi har haft en virkelig dårlig oplevelse med dem. Og derfor har vi ekskluderet dem fra visumafdelingen," siger chefen for visum-afdelingen på den indiske ambassade i København til Jyllands-Posten.

DR er raget uklar med Indien, der nægter DR-journalister visum til landet, i kølvandet på dokumentarserien 'Blod, sved og T-shirts'. Det skriver Jyllands-Posten. 

"Danmark Radio er eksluderet, fordi vi har haft en virkelig dårlig oplevelse med dem. Og derfor har vi ekskluderet dem fra visumafdelingen," siger chefen for visum-afdelingen på den indiske ambassade i København til Jyllands-Posten.

Hvilken "dårlig oplevelse", der ligger til grund for beslutningen, er uklart. I DR blev HR- og kommunikationsdirekør, Elisabeth Geday, gjort opmærksom på problemstillingen i slutningen af sidste år.

"Jeg kender ikke de nærmere detaljer, og vi forsøger lige nu sammen med Udenrigsministeriet at finde en løsning, så det ikke bliver ved med at være sådan. Derfor vil vi heller ikke udadtil fortælle en masse," siger Elisabeth Geday.

Politisk protest
Blandt politikerne er der bred enighed om, at udelukkelsen af DR-journalister er stærkt problematisk.

"Det her må man protestere over. Udenrigsministeriet må gøre det klart for ambassadørerne, at man ikke må hundre den frie journalistik, og at det strider imod de aftaler, vi har med Indien," siger udenrigspolitisk ordfører for De Konservative, Per Stig Møller.

'Blod, sved og T-shirts' blev produceret til DR i 2010 - serien følger en gruppe danske unge, der tager til Indien og arbejder i tekstilindustrien og er oprindeligt et BBC-udviklet format.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også