Reklame koster Stofa bøde på 100.000

En overtrædelse af markedsføringsloven sidste år koster Stofa en udskrivning på 100.000 kr.

Kabel-tv udbyderen Stofa må hoste op med 100.000 kr. i bøde - på grund af en vildledende tv-reklame for et Stofa-telefonabonnement, der kørte sidste år. Det skriver Business.dk.

I reklamen stod der en hel del med småt, som seerne ikke havde mange chancer for at nå at læse i løbet af de ni sekunder, reklamefilmen varede. Det fik forbrugerombudsmand Henrik Øe til at anmelde Stofa til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.

"Jeg er tilfreds med, at Stofa har valgt at betale bøden. Mange tv-reklamer indeholder små tekster, som tv-seeren kun vanskeligt kan nå at se eller læse," siger Henrik Øe.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også