Jyskebank.tv producerer program for TV3

TV3’s nye bolig- og rejseprogram ’2 boliger – 1 pris’ er udviklet og produceret af Jyskebank.tv.
MediaWatch

Jyskebank.tv vil også prøve kræfter med rollen som tv-producent for andre kanaler og første skud  er programserien ’2 boliger – 1 pris’, der får premiere på søndag kl. 19 på TV3.

Det er Jyskebank.tv’s debut som programudvikler og producent af et tv-format til de traditionelle broadcastere, og den vej vil Jyskebank.tv gerne videre ad.

”Vi sætter os hele tiden nye mål, og for os har det naturligvis været en spændende styrkeprøve at udvikle og producere et tv-format til den traditionelle tv-verden. Vi har nu vist, at vi også kan være med på den platform, og dermed også taget hul på en spændende fremtid, hvor online tv-stationer som Jyskebank.tv også vil kunne opleves på fladskærmen hjemme i stuen, enten via de traditionelle tv-stationer eller via internettet på de nye Smart TV,” siger Lasse Høgfeldt, redaktør for Jyskebank.tv i en pressemeddelelse.

Facebook-integration
Boligprogrammet forsøger desuden at integrere brugerne og Facebook.

”Vores mål har været at skabe et boligprogram, hvor seeren belønnes for at følge med. Vi har fra start tænkt Facebook aktivt ind i konceptet og håber, at rigtig mange vil gætte med,” siger Jon Hasselbalch Mikkelsen.

I hver udsendelse kan seerne gætte med og vinde rejser til destinationerne, som værterne besøger. Konkurrencen afvikles live på Facebook, mens programmerne sendes på TV3.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også