MediaWatch

Global: Bloomberg ramt af finans-krak

Bloomberg ramt af MF Global-krak, Schibsted har fået aktiv aktionærmodstand og digital chefredaktør kræver penge af internetdistributørerne...


 

Bloomberg ramt af finanskrak
Da investeringsselskabet MF Global gik konkurs sidste år, forsvandt over 1,2 mia. dollar af kundernes, i form af forskellige virksomheders, penge. Det gik også udover finansgiganten Bloomberg.com, som mistede 600 abonnenter til sine digitale finansielle tjenester i den forbindelse. Det svarer til cirka en million dollar i tabte månedlige indtægter, skriver Nytimes.com. Bloomberg har dog årlige indtægter på syv milliarder dollar.

Schibsted-opkøb kan blive stoppet
Aktieejere som kontrollerer fem pct. af aktierne i streamingtjenesten for musik, Aspiro, er imod Schibsteds købsbud på et trecifret millionbeløb. Det skriver Resume.se. Schibsteds bud har også kastet en protestgruppe på Facebook af sig, som mener, at buddet er alt for lavt.

Digitale medier bør kræve penge af distributørerne
Tv-selskaberne forhandler priser med tv-distributørerne, når det gælder at få tv-indhold ud til seerene. Men internet-distributørerne får kvit og frit lov til at videreformidle dagbladenes onlineindhold. Det skriver digitalchef Atle Bersvendsen i Adresseavisen i en klumme på Kampanje.com, hvor han tilføjer: “Internet er ikke gratis, folk betaler sygt mange penger for det! Mange punger ud med hundredevis af kroner om måneden, der er bare det ved det, at avishusene altså ikke ser en øre af milliarderne i denne branche.”

Microsoft dominerede salg af videospil i 2011
40 pct., eller 6,7 mia. dollar, brugte amerikanske forbrugere på Xbox. 2,1 mia. dollar gik til spillekonsollerne og de resterende til spil. Dermed sad Microsoft tungt på videospil-industrien sidste år, skriver Wsj.com.

Iphone-lancering fik kinesere til at gå amok med ægge-kast
Det gik for langsomt for en Apple-butik med at lange de nye Iphone 4 S telefoner over disken, mente en ophidset mængde af forventningsfulde købere, som havde samlet sig uden for butikken. Derfor begyndte de at kaste æg mod butikken, rapporterer Bbc.co.uk.

- TBH

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs