Boxer-kunder fik alligevel sort skærm

Kunder, der har skiftet til Boxer for at beholde TV 2, vågnede alligevel op i morges til sort skærm.
MediaWatch

”Har du antenne, og vil du se TV 2 efter nytår, når TV 2 bliver betalingskanal, skal du være kunde hos Boxer. For kun hos os får du en løsning, der kan kombineres med antenne – og den er enkel og lige til,” har tv-udbyderen Boxer været ude og sige til danskerne, i kampen om at få dem til at vælge dem, når TV 2 i dag gik over og blev betalingskanal.

Men så enkelt og ligetil viste det sig alligevel ikke at være – for tekniske problemer betød, at Boxer-kunder måtte nøjes med sort skærm i morges. Det oplyser Boxer på deres site.

De tekniske problemer skyldes, at omlægningen til det ny MPEG4-signal ikke er helt gennemført endnu, og det kan betyde, at kunderne ikke kan finde TV 2 på kanalplads 2 endnu, at kanalerne har byttet plads, eller at kunderne slet ikke kan se nogen af deres kanaler.

Boxer har ingen endelig tidshorisont for en opklaring af problemet, men opfordrer deres kunder til at foretage en ny kanalsøgning efter klokken 11.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også