TV 2 fyrer årets første dramaskud af

I begyndelsen af februar har TV 2 premiere på den nye dramaserie, Rita, der er støttet med 13 mio. kr. af Public Service Puljen.

TV 2 fik i 2011 på den gode side af 20 mio. kr. fra Public Service Puljen til produktion af nye dramaserier. Torsdag d. 9. februar er der premiere på en af dem, Rita, der i alt er støttet med 13,2 mio. kroner fra puljen.

Serien ligger kl. 20.00 torsdag - lige som den tidligere 'Lærkevej', der indledte TV 2's ambitioner om at veje tungere og fylde mere inden for dansk tv-drama, hvor DR er noget nær altdominerende.

Rita er produceret af SF Film Production og har Christian Torpe som hovedforfatter og Lars Kaalund som konceptuerende instruktør. Serien er i otte afsnit og handler om folkeskolelæreren Rita, der spilles af Mille Dinesen, og som har sine meningers mod og hellere vil tage de konflikter, det giver, end at vælge pleaser-rollen.

Ud over Rita har TV 2 også krimidramaet Dichte i 12 afsnit på vej, der er støttet med ni mio. kr. af Public Service Puljen. Sidste år fik TV 2 også et mindre støttebeløb til en anden mulig ny dramaserie, Civil. 

Public Service Puljens støtteuddeling i 2011 kan ses her.

- LR
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også