TV 2-kanalerne erstatter AP med Reuters

TV 2 indgår ny aftale med Thomson Reuters, som ventes at give fordele på bl.a. finansstof, breaking news og kulturdækning.

TV 2 skifter pr. 1. januar 2012 samarbejdspartner, når det gælder levering af internationalt nyhedsstof i både tekst og billeder.

En ny aftale med Thomson Reuters erstatter den nuværende aftale med AP, og det giver ifølge TV 2|Nyhedernes udlandschef, Jakob Vissing, en række fordele for TV 2 og TV 2 News.

"Vi får bedre billedmateriale. Vi har gennemført flere test i de seneste år på Reuters World News Service kontra AP på nedtagsstoffet og på live-transmissionerne, og det har vist sig, at Reuters ofte har hurtigere og bedre billedmateriale på både breaking news og på den generelle dækning, siger Jakob Vissing.

Reuters er en af giganterne på finansmarkedet og leverer i dag både nyheder, video og rådata direkte til finanshuse og til redaktioner. Reuters har samtidig har et korrespondent-net som TV 2|Finans i et vist omfang kan benytte sig af.

Reuters leverer herudover bedre dækning af internationale kulturbegivenheder, som bl.a. ”Kulturen på News” og Nyhederne kan gøre brug af.

Ifølge Jakob Vissing giver det også TV 2 fordele, at Reuters udelukkende arbejder med digitale leverancer, for det betyder, at materialet hurtigere vil være til rådighed på TV 2s nyhedsredaktioner i både Odense og København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også