Kulturminister trækker TV 2 dybere ind i lækagesag

Det er nok på tide, at lækagesagen bliver et punkt på TV 2's næste bestyrelsesmøde, siger kulturministeren.
Per Fanefjord Laursen

Kulturminister Uffe Elbæk (R) opfordrer bestyrelsen for TV 2 til at interesse sig for lækagesagen og lancerer dermed en ny medievinkel på sagen.

TV 2 Nyhederne bragte i 2007 det meget omtalte indslag om, at danske jægersoldater skulle til Irak. Men ifølge Ekstra Bladet var indslaget vildledende, fordi det kastede mistanken på medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at lække de fortrolige militære oplysninger. 

TV 2 var imidlertid allerede fuldt ud klar over, at lækket kom fra Forsvarsministeriets spindoktor Jacob Winther, skriver eb.dk.  Den berygtede hemmelig lydfil afslørede, at TV 2's kilde var spindoktoren.

Ifølge kulturminister Uffe Elbæk har sagen en karakter, så TV 2's bestyrelse må på banen.

"Jeg synes, det ville være meget naturligt, at det er et punkt på et kommende bestyrelsesmøde i TV 2," siger Uffe Elbæk til eb.dk.

Kulturministeren understreger, at han ikke går ind i sagen på nuværende tidspunkt. 

"Programansvaret for den måde, som TV 2 agerer som medie, ligger i bestyrelsen. Så i første omgang er det bestyrelsen, der må forholde sig til det," siger Uffe Elbæk, der tilføjer at han bliver bekymret, når der er den slags udsagn i medierne.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også