TV 2 har de mest googlede tv-værter

Katrine Hertz Mortensen og Mikkel Beha Erichsen fra TV 2 er årets mest populære værter - målt på danskernes Google-søgninger.
MediaWatch

Værterne på TV 2 har noget, som de andre ikke har. Eller det kan man i hvert fald foranlediges til at tro, hvis man kigger på den nyeste Zeitgeist-opgørelse fra Google, der har offentliggjort en liste over de mest googlede ord i forskellige kategorier i Danmark i 2011.

Danskerne vil gerne vide noget mere om den smilende morgenværtinde på ’Go’ Morgen Danmark’, Katrine Hertz Mortensen, der indtager 1. pladsen som den mest googlede tv-vært i 2011. Faktisk er de seks højest placerede værter fra TV 2, mens man må ned på 7. pladsen for at finde en vært fra DR1 – Line Gersten. Mette Walsted Vestergaard fra DR1 sniger sig også ind på listen på en 9. plads.

Danskerne er også glade for reality-tv - således hoppede ’Paradise Hotel’ op på førstepladsen over de mest søgte tv-programmer, foran de store, amerikanske serier. På samme liste er fem af de mest søgte programmer fra TV2. Zeitgeist har også listet de mest søgte reality-stjerner - her indtager den unge mor Malou Stella fra Kanal 4’s ’De Unge Mødre’ og senere ’Mig og min Mor’ fra samme kanal en 1. plads.

FAKTA

Mest googlede tv-værter i 2011
1. Katrine Hertz Mortensen (TV2)
2. Divya Das (TV2)
3. Mikkel Beha Erichsen (TV2)
4. Ida Wohlert (TV2)
5. Cecilie Beck (TV2)
6. Natasja Crone (TV2)
7. Line Gertsen (DR1)
8. Johannes Langkilde (TV2)
9. Mette Walsted Vestergaard (DR1)
10. Jes Dorph Petersen (TV2)

Mest googlede reality-stjerner i 2011
1. Malou Stella
2. Sidney Lee
3. Amalie
4. Susan K
5. Snooki fra Jersey Shore
6. Gustav
7. JJ
8. Ciano
9. Walid “Knaldperlen”
10. Fissan

Mest googlede tv-programmer i 2011
1. Paradise Hotel
2. Go’ Morgen Danmark
3. How I Met Your Mother
4. South Park
5. MGP
6. Desperate Housewives
7. De Unge Mødre
8. TV2 Vejret
9. Friends
10. Teletubbies

Kilde: Google Zeitgeist, der hvert år opgør de globale, nationale og regionale søgetendenser, året har budt på.

- CT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også