’Mad Men’-look-a-like får premiere i aften

’Pan Am’ er en ny TV3-serie om de magiske 60’ere, der går i fodsporene på succes-serien ’Mad Men’.
MediaWatch

Martinier, bobbede blonde krøller og tunge drenge – 60’erne synes at være et yderst populært tema for tv-serier i øjeblikket.

Retrobølgen startede med hitserien ’Mad Men’ i USA, der vandt 15 Emmys og fire Golden Globes.  Tv i USA var ikke sene til at lugte en succes, og CBS havde i 2008 premiere på ’Swingtown’ og NBC med ’The Playboy Club’ tidligere på året.

ABC har også lavet sin egen 60’er-serie med ’Pan Am’, og den serie lanceres i aften på hovedkanalen TV3.

'Pam Am's seerpotentiale vurderes som større og bredere end ’Mad Men’, der er en smallere serie. Selv om Mad Men-bølgen fængede i den danske presse, ser kun 19.000 danskere med, når ’Mad Men’ ruller over skærmen på TV3 Puls – TV3’s mindste kanal.

“Når vi placerer Mad Men på TV3 Puls, skyldes det, at den kan og er med til at profilere kanalen. TV3 Puls er trods sin korte levetid på blot 2 år nu positioneret som TV3-kanalen, der er lidt mere voksen og lidt mere eksklusiv,” sagde informationschef Lars Dyrmann fra TV3 til Mediawatch tidligere på året.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også