DR fangede 13.000 sortseende virksomheder

En storstilet erhvervslicenskampagne har fået 13.000 virksomheder til at betale deres licens.
MediaWatch

I slutningen af august meldte DR ud, at de ville have fat på de mulige 60.000 virksomheder, der ikke betalte licens.

I dag oplyser DR, at ca. en fjerdedel, eller godt og vel 13.000, er blevet tilmeldt DR som licensbetalere. Erhvervslicensen er på 907 kr. om året - og det betyder altså knap 11,8 mio. kr. mere om året i licenskassen.

”Vi er godt tilfredse med resultatet. Det er fire år siden, at vi sidst gennemførte en stor erhvervslicenskampagne, og resultatet denne gang viser, at der er noget at komme efter. Noget af forklaringen skal nok findes i, at der hele tiden kommer nye virksomheder til, og vi vil næppe vente fire år, før vi kører en erhvervslicenskampagne igen,” forklarer Lotte Boas, der er kampagneleder hos DR Licens.

”I dag informerer vi mere, end vi skræmmer folk, og vi gør alt for ikke at give DR et dårligt omdømme med kampagnerne. Det vigtigste for os er, at alle kender til licensreglerne og ved, at de skal tilmelde sig, når de er licenspligtige,” siger Lotte Boas.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også