Seeredaktør: DR snor sig uden om rettelser

Ud af 15 ankesager om DR's rettelser har seerredaktør Jacob Mollerup givet helt eller delvist medhold i seks.

Det er ikke altid let at indrømme sine fejl - heller ikke i DR konstaterer DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup.

I det seneste tre måneder er 15 ankesager om DR-rettelser landet på hans bord, og i seks har han givet klageren helt eller delvist medhold.

"Et gennemgående træk var, at den relevante rettelse enten var lavet som en halvkvædet vise - eller slet ikke var blevet lavet," skriver Jacob Mollerup i en klumme.

I et tilfælde havde DR1-programmet Hammerslag viderebragt en forkert udbudspris på en bolig, og seerredaktøren havde indstillet, at det blev rettet i forbindelse med genudsendelsen af programmet - men i stedet valgte redaktionen ikke at genudsende.

"Lidt ærgerligt synes jeg - så alvorlig var fejlen faktisk ikke. Men måske viser beslutningen snarere noget om, hvor svært nogle redaktioner stadig har det med at rette," skriver Jacob Mollerup.

I et andet tilfælde - P1-programmet Alle Tiders Historie - kaldte et tendentiøst indslag på en rettelse, men det krævede lidt for gode ører at høre, at der var tale om en beklagelse, da rettelsen blev bragt, skriver Jacob Mollerup.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også