Kjøller: ’Mogensen & Kristiansen’ er grinepolitik

’Groft sagt’-kommentator Klaus Kjøller revser det politiske magasin ’Mogensen og & Kristiansen’ for ikke at gå hårdt nok til politikerne.
MediaWatch

Forfatter og kommentator Klaus Kjøller er ikke begejstret for det politiske magasin på TV 2 News ’Mogensen & Kristiansen’. I en ’Groft sagt’-kommentar i Berlingske i går, kalder han det for ”klogt og underholdende, men ude af stand til at gå hårdt til politikerne.”

Ifølge Kjøller serverer de to værter, Peter Mogensen og Michael Kristiansen, skarpe og velformulerede spørgsmål, men er ikke i stand til at følge op på dem. For det er ikke en del af programmets koncept.

”Når Corydon eller Vestager taler udenom og leverer det sædvanlige lirumlarum, kan de to værter ikke følge op på det med skarpe spørgsmål, som punkterer det oppustede, forgyldte sludder. Fordi det vil ødelægge den festlige stemning, som er programmets koncept, at klæde gæsten af for øjnene af seeren. Ethvert tilløb til ubehagelig konflikt mellem værter og gæst skal nødvendigvis opløses i et grin.”

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også