Line Baun Danielsen bag ny iværksætter-portal

Efter sin fyring på TV 2 sprang Line Baun Danielsen ud som iværksætter - nu vil hun sammen med partneren Gitte Haaning Høj hjælpe andre, der vil samme vej. Det sker via den nye webportal ready-set-grow.biz, skriver B.T.
MediaWatch

Efter sin fyring på TV 2 sprang Line Baun Danielsen ud som iværksætter - nu vil hun sammen med partneren Gitte Haaning Høj hjælpe andre, der vil samme vej. Det sker via den nye webportal ready-set-grow.biz, skriver B.T.

“At være iværksætter er en disciplin, som er afsindig sjov, men også afsindig krævende. For det er ikke nok at holde fokus på det, man brænder for. Der er en masse bureaurati og omveje, du er nødt til at gå. Og vi besluttede, at hvis vi kunne rette den lidt kringlede vej ud for andre, var vi nået et godt stykke ad vejen,” siger den tidligere tv-vært.

Line Baun Danielsen, 49, langer samtidig ud efter den aldersdiskrimination, hun mener finder sted på tv - og som ifølge hende var årsagen til sin og Ole Stephensens afsked fra TV 2 for snart tre år siden. Alder og erfaring er som regel en fordel i erhvervslivet - men absolut en hindring i tv-branchen.

“Den branche, jeg og min partner Gitte Haaning Høj er gået ind i, kræver et erfaringsgrundlag. Især fagligt. Jo mere man har prøvet, des mere ved man. Og det, tror jeg er en stor gevinst i forhold til det, vi forsøger at stable på benene,” forklarer hun om den nye iværksætter portal ready-set-grow.biz.

Line Baun Danielsen har ud over Ready-set-grow.biz også virksomheden LBD Kommunikation.

- DSM

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også