TV 2 Norge: TV 2-krimi skal ikke ligge kl. 20

Når TV 2 Norge om kort tid viser TV 2's meget omdiskuterede og voldelige krimiserie 'Den som dræber' bliver det kl. 21 - og ikke kl. 20, som TV 2 Danmark valgte at gøre. "Vi ville aldrig turde sende serien så tidligt på aftenen, som danskerne har gjort. Dette er absolut en serie, som vi sætter til kl. 21, og det er en fantastisk serie," siger kanaldirektør Nils Ketil Andresen, TV 2 Norge, til VG Nett.

Når TV 2 Norge om kort tid viser TV 2's meget omdiskuterede og voldelige krimiserie 'Den som dræber' bliver det kl. 21 - og ikke kl. 20, som TV 2 Danmark valgte at gøre.

"Vi ville aldrig turde sende serien så tidligt på aftenen, som danskerne har gjort. Dette er absolut en serie, som vi sætter til kl. 21, og det er en fantastisk serie," siger kanaldirektør Nils Ketil Andresen, TV 2 Norge, til VG Nett.

Sendetidspunktet kl. 20 har været det store kritikpunkt i Danmark, og lige nu er Radio- og tv-nævnet i gang med at vurdere, hvorvidt sendetidspunktet strider mod TV 2's pligt til at beskytte børn og unge mod f.eks. meget explicit vold på tv. Ved at lægge serien senere på aftenen håber nordmændene at undgå en lignende debat og kritik.

"Jeg forstår godt, at kritikken kom. Men jeg tror først og fremmest, at de handler om sendetidspunktet, nemlig søndag kl. 20," siger norske Siv Rajendram, der er medforfatter på serien, til VG.

Efter visningen af første sæson i Danmark, er TV 2 Danmark gået i tænkeboks vedr. den planlagte anden sæson af serien, som man ellers var parat til at sætte i gang tidligere på året. Nu afhænger beslutningen ifølge den norske medforfatter af, hvordan første sæson bliver modtaget i de øvrige nordiske lande.

"Sammen med en dansk forfatter, har jeg haft det primære ansvar for at udvikle handlingen i sæson to, men arbejdet er nu i bero indtil modtagelsen af ??serien i Norge, Sverige og Finland," siger Rajendram til VG.

Første sæson af 'Den som dræber' blev produceret for et rekordstort budget på 85 mio. kr. - bl.a. med støtte fra TV4, TV 2 Norge og ZDF.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også