Konkurrenter ser nærmere på nye TV 2-rabatter
TV3 og SBS TV har i dag koblet deres advokater og salgsledelse på at granske den nye rabatstruktur, som TV 2 tilbyder som alternativ til omsætningsrabatten, erfarer MediaWatch.
Det var også TV 2's kommercielle konkurrenter, der oprindeligt søsatte de langvarige sager om TV 2's rabatter, som de for nylig vandt, jvf. faktaboks.
“Vi kigger på TV 2's nye prisliste, men har ikke nogen kommentarer,” siger TV3-direktør Kim Poder.
TV 2 blev for nylig tvunget til at nedlægge omsætningsrabatten i årsaftalerne - den er erstattet med en såkaldt månedsrabat - netop som de vigtige årsaftaler var netop indgået. Højesteret afgjorde nemlig i marts, at den gamle rabatform var konkurrenceforvridende.